Leicesters første indkøb denne sommer var den østrigske venstreback Christian Fuchs, som senest var i Schalke 04. Det har skubbet Paul Konchesky ud i kulden, og det tager den 34-årige englænder nu konsekvensen af.
Den tidligere Liverpool-spiller skifter til Queens Park Rangers, hvor han har skrevet under på en et-årig lejeaftale.
Konchesky bliver London-klubbens niende sommersigning og er udset til at tage vikariere for venstrebackerne Armand Traoré og Yun Suk Young, der begge er skadet.
- Vi er sårbare på venstrebacken i øjeblikket på grund af et par skader, så Paul vil overtage pladsen med det samme, siger QPR-manager Chris Ramsey til klubbens hjemmeside.
Konchesky kan få debut for sin nye klub allerede i weekenden, når de møder Charlton på udebane.