Ribery: Engelske klubber ville have mig
Foto: Getty Images
Premier League

Ribery: Engelske klubber ville have mig

Franck Ribery fortæller nu, at engelske klubber jagtede ham for 8-9 år siden.

Franske Franck Ribery har været en af de helt store spillere i europæisk fodbold.

Det er blandt andet grunden til, at en række storklubber rundt omkring i Europa var meget interesserede i hans underskrift.

Og nu kan den franske Bayern München-spiller afsløre at foruden spanske og italienske klubber, så var engelske klubber også efter ham tilbage i 2008 eller 2009.

Ribery kan ligeledes afslører, at han rent faktisk overvejede et skifte på daværende tidspunkt.

- Selvfølgelig overvejede jeg et skifte. I 2008 eller 2009 ville alle store klubber have mig: Juventus, Inter, Milan, Barcelona, Real Madrid, Chelsea, Manchester, siger Franck Ribery til Kicker.

- Set i bakspejlet er jeg nødt til at takke Uli Hoeness og Karl-Heinz Rummenigge for at tale med mig regelmæssigt dengang, fortsætter Ribery.

- Jeg har nu været her i ti år og vundet alt. Min familie har det godt, og jeg er glad.

- Jeg har altid sagt, at Bayern bliver min sidste klub i Europa. Jeg vil spille, indtil mine knæ eller ankler siger stop.