Redknapp henter gammel kending
Illustration
Premier League

Redknapp henter gammel kending

For fjerde gang i karrieren er Niko Kranjcar til at finde i samme klub som Harry Redknapp. Også Tottenhams Sandro er hentet til Queens Park Rangers.

Hvor end Harry Redknapp tager hen, ser Niko Kranjcar ud til at følge med. Og de to er nu igen blevet forenet i Queens Park Rangers, hvor Kranjcar spillede for Redknapp på leje i sidste sæson. Igen kommer kroaten på en etårig lejeaftale fra Dynamo Kiev. 

Det er fjerde gang, at Kranjcar spiller for Redknapp. Først var de begge i Portsmouth, siden Tottenham Hotspur, inden de så landede hos QPR. Kranjcar forlod London-klubben i slutningen af sidste sæson og så egentlig ud til at skulle tørne ud for Dynamo Kiev, men nu er han tilbage. 

Den 30-årige midtbanespiller gik glip af VM denne sommer på grund af en skade, men QPR er blevet garanteret en fit spiller, og det skulle sågar stå bedre til end i sidste sæson, hvor kroaten blev beskyldt for at veje for meget.

Også Tottenhams Sandro er blev tilknyttet klubben. Hvor længe kontrakten strækker sig melder klubben intet om.