Real Madrid overvandt chokstart
Foto: Polfoto
Premier League

Real Madrid overvandt chokstart

Real Madrid kom bagud efter bare et minut, men fik vendt det til en 4-1-sejr.

Med en 4-1-sejr hjemme over Real Sociedad holder Real Madrid en firepoints-afstand til Barcelona på andenpladsen.

Real Madrid måtte ellers undvære Cristiano Ronaldo på grund af karantæne, men det skulle ikke vise sig at blive afgørende. Selvom nogle Real-fans nok havde frygtet det værste.

For dagens modstander, Real Sociedad, sørgede for en sand chokstart, da Gorka Elustondo bragte gæsterne i front allerede i det første minut. Men James Rodriguez udlignede bare to minutter senere, og derfra gik det lystigt over stok og sten for hjemmeholdet.

I det 37. minut kunne Sergio Ramos gøre det til 2-1, inden Karim Benzema, med to scoringer i anden halvleg, sikrede Real Madrid sejren.