Franskmanden Djibril Cissé scorede i sin første kamp for Queens Park Rangers efter januarskiftet fra Lazio. I weekenden kom han ned på jorden igen, da han blev vist ud i den vigtige bundkamp mod Wolverhampton.
Djibril Cissé tog i første halvleg fat i halsen på Wolves' Roger Johnson og helt korrekt vist ud af dommer Mark Clattenburg. Et kort der kostede QPR sejren, idet de var foran 1-0, da Cissé blev vist ud. London-klubben endte med at tabe 2-1.
Efterfølgende har Cissé fået tre spilledages karantæne for sit røde kort. En dom som QPR har overvejet at appellere. Nu skriver flere engelske medier, at den engelske klub har valgt ikke at appellere karantænen, hvilket betyder, at han er ude mod Blackburn, Fulham og Everton.
Først mod Bolton den 10. marts kan den kontroversielle franske angriber igen spille for sin nye klu.