Pochettino afviser Vertonghen-tvist: Han skal ingen steder
Illustration
Premier League

Pochettino afviser Vertonghen-tvist: Han skal ingen steder

Mauricio Pochettino afviser, at han og Jan Vertonghen har haft et større skænderi. Han forestiller sig desuden ikke, at Vertonghen skal skifte nogen steder hen, som det ellers er blevet beskrevet i mediernes rygtebørser.

De engelske medier har bragt flere historier om en påstået konflikt mellem Jan Vertonghens og dennes manager i Tottenham, Mauricio Pochettino. Vertonghen startede ganske vist Spurs' seneste kamp mod Manchester City på bænken, men der er åbenbart intet ændret i forholdet mellem Vertonghen og Pochettino, da sidstnævnte afviser, at der skulle være en tvist mellem dem.

- Jan er en vigtig spiller for Tottenham og for os. Der er dog altid mange rygter om forskellige situationer i klubben, og for mig er det helt simpelt, da jeg aldrig læser det. Aldrig. Jeg ved, at nogen spillere af og til bliver påvirket af kommentarerne og rygterne, og så ringer de til mig, men Jan er en vigtig spiller for Tottenham og for mig, fortæller han til ITV.

- Jeg har aldrig hørt noget fra Jan om, at han gerne vil forlade klubben, når vi har talt sammen på mit kontor. Det er det, der er vigtigt for mig.

Jan Vertonghen blev tilbage i starten af september meldt tæt på en forlængelse i Tottenham, men siden har der været stille om den mulige kontraktforlængelse, hvilket også har bidraget til rygterne om en mulig tvist mellem træneren og spilleren.

Belgieren har været i Tottenham siden 2012.