Watford FC tog den helt store triumf på Wembley, da man efter playoff sikrede adgang til Premier League. Her venter millioner i spandevis, og kampen for overlevelse er allerede sat ind. Her kan den engelske klub nu præsentere en stor profil som tilgang.
Torsdag aften kunne man nemlig bekræfte, at AS Roma-spilleren Jose Holebas kommer til klubben. Den græske landsholdsspiller har underskrevet en treårig aftale med englænderne, og skifter med øjeblikkelig virkning i sommerens transfervindue.
Jose Holebas har spillet 27 landskampe for Grækenland, hvor han blandt andet har deltaget ved EM. Samtidig har spilleren 23 Champions League-kampe på CV´et, mens han har spillet fire år i den græske storklub Olympiakos. Holebas kom til AS Roma i 2014, og havde en fornuftig sæson hos vicemestrene fra Serie A.
Jose Holebas har sine største styrker på venstre midtbane, men kan ligeledes optræde som back. Han startede karrieren hos Viktoria Kahl i 2005, inden turen gik til 1860 München året efter.
I 2010 skrev Holebas en fireårig aftale med Olympiakos, inden storklubben AS Roma hentede ham til. Midtbanespilleren er 31 år.