PL-nedrykning: Det snerper til
Illustration
Premier League

PL-nedrykning: Det snerper til

Swansea sejrede ude over Newcastle og rykkede sig for alvor fri af nedrykningskampen, hvor Cardiff trods point stadig er fanget.

Fulham med William Kvist på banen tabte tidligere på dagen til Christian Eriksen og Tottenham og forværrede sin egen situation i Premier Leagues bundkamp. De andre bundhold fik dermed chancen for at skyde sig på større afstand, men ikke alle udnyttede for chancen fuldt ud. 

Cardiff der inden hjemmekampen mod Stoke stod på 29 point evnede ikke at sikre en vigtig sejr, da det også her endte med en pointdeler. Marko Arnautovic bragte Stoke foran på straffespark i sidste minut inden pausefløjtet, men allerede seks minutter inde i 2. halvleg udlignede Peter Whittingham - også fra 11-meter-pletten. Ingen af holdene scorede yderligere, og Cardiff overhaler godt nok Fulham i tabellen på en bedre målscore men er stadig fanget under stregen med tre kampe tilbage.

Aston Villa kunne ikke vinde hjemme over Southampton men fik alligevel et point efter 0-0 og er nu fem point foran Fulham og Cardiff i tabellen og har en kamp i hånden forhold til de to nedrykningskandidater. 

Swansea var på besøg i Newcastle og kom bagud efter 23 minutter, da Shola Ameobi bragte hjemmeholdet foran. Wilfried Bony udlignede kort inden pausen og Bony blev den helt store helt, da han i dommerens overtid sikrede tre vigtige point til Swansea på et straffespark. Swansea skyder sig med de tre point op på 36 point og ser nu ud til at klare frisag med tre kampe tilbage. 

Crystal Palace fortsatte den flotte stime af resultater med en 1-0-sejr ude over West Ham, hvilket var den femte sejr på stribe.

Chelsea møder senere lørdag den absolutte bundprop fra Sunderland, der blot har 26 point men som snuppede point fra Manchester City onsdag aften. 

Norwich, der står på 32 point, møder søndag guldfavoritterne fra Liverpool på hjemmebane.