PL-erfaring skal hjælpe Spurs og Eriksen
Illustration
Premier League

PL-erfaring skal hjælpe Spurs og Eriksen

Christian Eriksen er optimistisk forud for den kommende Premier League-sæson. Erfaringen fra sidste sæson skal hjælpe holdet.

Christian Eriksen havde en forrygende debutsæson for Tottenham, hvor han blandt holdets største profiler. Flere nye spillere kom til klubben sammen med Eriksen med blandet succes, men danskerne tror på, at med en sæson under mavebæltet er Tottenham godt rustet til nye udfordringer, når Premier League starter igen i midten af august. 

- Jeg håber både personligt og for holdet, vi kan starte næste sæson meget godt. Sidste sæson var med op - og nedture både personligt og for holdet, der var store nederlag, men også nogle gode sejre. Nu har alle været i Premier League i en sæson, alle har vist karakter og vist, at vi kan komme igen. Nu skal vi ud og opnå vores mål i næste sæson, siger Eriksen til Tottenhams hjemmeside. 

Tottenham sluttede i forrige sæson nok engang udenfor den lukrative top fire, som sikrer Champions League-deltagelse. Det er også det absolutte mål for Tottenham i den kommende sæson. 

Spurs har kun været i Champions League én enkelt gang tilbage i 2010/11-sæsonen under Harry Redknapp.