Pellegrini tvivler på Chelsea kan holde kadencen
Illustration
Premier League

Pellegrini tvivler på Chelsea kan holde kadencen

Manuel Pellegrini håber på, at Manchester City kan indhente Chelsea i den anden halvdel af Premier League-sæsonen, som de gjorde sidste år overfor Arsenal.

Manchester Citys manager, Manuel Pellegrini, vil trække på sidste sæsons erfaringer, når han i resten af sæsonen skal jagte Chelsea og forsøge at overhale dem i jagten på Premier League-trofæet. 

Sidste sæson lignede Manchester City nemlig heller ikke en klar favorit, da Arsene Wengers Arsenal-mandskab stak af i toppen i sæsonens første halvdel. Det endte dog langt fra med et Arsrnal-trofræ, i stedet endte det hos Manchester City, som fik indhentet The Gunners i sæsonens anden halvldel, og Manuel Pellegrini håber, at Manchester City kan gøre det samme overfor Chelsea i denne sæson.  

- I sidste sæson havde Arsenal næsten det samme antal point, som Chelsea har nu, så vi må se, hvad der sker i den anden halvldel af sæsonen, siger Manuel Pellegrini til Goal.com. 

- Sidste år kunne Arsenal ikke gøre det færdigt i den anden halvdel af sæsonen, men vi ved ikke, hvad Chelsea kan gøre i denne sæson. Jeg tror, vi skal holde fokus på os selv og ikke på de andre hold. 

- Men i sidste sæson troede vi hele tiden på, at vi kunne indhente de point, vi var bagefter, fordi dervar så mange kampe, der skulle spilles. Og vi har stadig en masse point at spille om. Vores hold fortsætter altid med at spille på den måde, som vi gerne vil spille på, fordi vi har tillid til den måde, vi arbejder på.