Pellegrini til Mourinho: I spiller som Stoke
Illustration
Premier League

Pellegrini til Mourinho: I spiller som Stoke

Manuel Pellegrini var sur over Chelseas tilgang til dagens 1-1-kamp.

Manchester City-manager Manuel Pellegrini var stærkt irriteret over Chelseas "små-holdsstrategi”, efter at holdene søndag spillede 1-1 på Etihad Stadium. 

José Mourinhos mænd havde for det mest en defensiv tilgang til søndagens sammenstød med deres Premier League-rivaler fra Manchester, men londonklubben bragte sig alligevel i front takket være Andre Schürrle, der som et lyn var over et Eden Hazard-indlæg med 25 minutter igen. 

Til trods for at City allerede inden var reduceret til 10 mand, lykkedes det med hjælp fra Frank Lampard at snyde hans gamle klub for deres femte sejr i den nye sæson. 

Pellegrini var dog stærkt forfærdet over gæsternes defensiv taktik efter kampen, og sammenlignede dem Stoke City, der i sidste måned hentede en overraskende 1-0 sejr på Etihad Stadium. 

- Jeg er ikke tilfreds med resultatet i dag, sagde chileneren til den fremmødte presse.

- Jeg oplevede det som, at vi spillede 90 minutter mod et mindre hold, som bare forsøger at forsvare, som bare forsøger at holde 10 spillere bag bolden. 

- Vi var det hold, der ville vinde noget fra starten, vi havde to eller tre klare chancer især i anden halvleg, og selv efter vi blev reduceret til 10 spillere fortsatte vi med at gå efter sejren.

- Det er derfor, jeg er tilfreds med holdets optræden, men ikke så tilfreds med målscoren. 

- Jeg har ikke tænkt mig at analysere Chelsea. Jeg synes, vi spillede mod det samme hold, som da vi spillede mod Stoke her. 

- Det var meget svært for os at score, men hvad de andre hold gør … det er ikke min pligt at analysere, lød det fra en sur Pellegrini.