Pellegrini: Tabte på to smukke mål
Foto: Rui Vieira/Polfoto
Premier League

Pellegrini: Tabte på to smukke mål

Manchester City tabte til to smukke mål, sådan lyder konklusionen fra manager, Manuel Pellegrini.

Det forblev tæt, og flere gange var Manchester City tæt på at bringe sig på 2-2 eller sågar foran, men hjemmeholdet Liverpool formåede at holde de regerende mestre fra fedtefadet, og sikrede en vigtig 2-1-sejr. 

Manuel Pellegrini mener, at det var kampens to flotte mål der gjorde udslaget. 

- Det var en tæt kamp, men Liverpool vandt, fordi de scorede to smukke mål. I første halvleg tabte vi for mange bolde - specielt i de første 15 minutter. Efter det udlignede vi og ramte stolpen med Aguero, men i anden halvleg kom vi slet ikke ind i feltet, så vi prøvede, at ændre vores spillestil. 

Det hjalp dog ikke meget, da Philippe Coutinho efter 75 minutter scorede til 2-1, hvilket blev det kampafgørende mål.