Pellegrini: Ingen bliver mestre i december
Illustration
Premier League

Pellegrini: Ingen bliver mestre i december

Manchester City-manager Manuel Pellegrini advarer Chelsea inden foråret i Premier League.

Chelsea FC har haft et flot efterår, hvor London-klubben blot har tabt en enkelt gang. José Mourinho´s mandskab kan dog endnu mærke Manchester City puste holdet i nakken med tre points op til førstepladsen.

De engelske mestre advarer da også Chelsea mod at tage Premier League-titlen for givet. Manager Manuel Pellegrini understreger nemlig, at alt kan ske:

- Vi tænker ikke på Chelsea, for vi har vores eget pres i forhold til at vinde. Som jeg har sagt før, er der ingen hold, der bliver mestre i december. I øjeblikket spiller vi på et meget højt niveau. Dette skal vi fortsætte med at gøre uanset, om spillere er ude eller ej, siger Manuel Pellegrini til Goal.com.  

Chelsea FC har hentet 13 sejre i denne sæson. London-klubben måtte dog forlade banen uden points, da man ude tabte med 2-1 til Newcastle i starten af december. Manchester City står noteret for 12 sejre i denne sæson.