Officielt: Liverpool henter ny målmand i Mainz
Premier League

Officielt: Liverpool henter ny målmand i Mainz

Liverpool annoncerer på klubbens Twitter, at man henter Loris Karius i Mainz på en "langsigtet kontrakt".

Liverpool har længe været sat i forbindelse med Loris Karius fra Mainz. Den tyske keeper kan nu kalde sig Liverpool-spiller. Det skriver The Reds på klubbens Twitter-profil. 

Her skriver Liverpool følgende: 

- Liverpool er nået til enighed med Mainz om købet af Loris Karius. Den 22-årige tysker er blevet enig med klubben om en langsigtet kontrakt, efter han har gennemgået lægetjekket på Merseyside. 

Selv er hovedpersonen kommet med disse ord: 

- Det er en rigtig god følelse og en ære at spille for så stor en klub. De har en speciel historie, og fansene er utrolige her, så jeg ser frem til at spille på Anfield. 

Karius spillede samtlige kampe i Mainz-målet i denne sæson. Det blev til 36 kampe og 10 clean sheets. 44 indkasserede mål.