Officielt: Chelsea udlejer stortalent
Premier League

Officielt: Chelsea udlejer stortalent

Chelsea bekræfter nu, at man har udlejet Dominic Solanke til Vitesse.

Chelsea FC går en spændende sæson i møde i Premier League. London-klubben skal forsøge at forsvars Premier League-titlen, men inden er man gået i gang med at rydde op i truppen. Her er flere af de unge spillere blevet udlejet, hvor især samarbejdsklubben Vitesse fra Holland kan nyde godt af unge kometer fra de engelske mestre.

En af de talenter, der dog ikke så ud til at blive udlejet var 17-årige Dominic Solanke. Angriberen var et tema i flere klubber i april, hvor manager José Mourinho dog slog fast, at der ville være dumt at udleje stortalentet. Solanke blev flyttet op på førsteholdet, men efter indkøb af Radamel Falcao er vejen til spilletid lang.

Mourinho har derfor skiftet mening, og tidligere tirsdag meddelte Vitesse, at Solanke trænede med. Nu bekræfter de to klubber så, at spilleren udlejes i den kommende sæson, hvor han bliver den femte spiller, hollænderne får glæde af fra Chelsea-ungdommen.

Dominic Solanke var blandt de største profiler på ungdomsholdet i Chelsea i den forgangne sæson, hvor han scorede mål på samlebånd. Han har fået nummer 35 i den engelske klub, men skal i den kommende sæson optræde med holdkammeraterne Danilo Pantic, Isaiah Brown, Nathan og Lewis Baker.