Officielt: Chelsea skriver med Drogba
Illustration
Premier League

Officielt: Chelsea skriver med Drogba

Didier Drogba og Chelsea er blevet enige om en etårig aftale.

Efter José Mourinho tidligere på ugen gjorde det klart, at Chelsea arbejdede på hente klubbens tidligere angriber, Didier Drogba, tilbage, var der næppe tvivl om, at det skifte skulle blive en realitet.

Chelsea har da også her til aften bekendtgjort aftalen med den ivorainske angriber, som skifter på en fri transfer, efter hans kontrakt med Galatasaray udløb tidligere denne måned. 

Drogba har skrevet under på en etårig aftale. Og den 36-årig angriber er da også glad for vende tilbage til sit elskede Chelsea.

- Jeg er stadig meget optaget af at vinde, og jeg ser frem til at kunne hjælpe holdet. 

- Jeg er glad for dette næste kapitel i min karriere.

Og så Mourinho er glad for at se Drogba tilbage i klubben.

- Han vender tilbage, fordi han er en af de bedste angribere i Europa.