Officielt: Cech er Arsenalspiller
Foto: Matt Dunham/POLFOTO
Premier League

Officielt: Cech er Arsenalspiller

Arsenal har nu lukket handlen med Petr Cech, oplyser de på deres hjemmeside. Dermed har Petr Cech bundet hjelmen for Chelsea for sidste gang.

Arsenal kan mandag eftermiddag præsentere den tjekkiske målmand Petr Cech som ny spiller i klubben. Det har de offentliggjort på deres hjemmeside, hvor klubbens franske manager Arsene Wenger ikke lægger skjul på, hvor vigtigt det er for ham, at han nu råder over Cech.

- Petr Cech er en spiller, som jeg har beundret i lang tid, og jeg er meget glad for, at han har besluttet at slutte sig til os. Han har bevist over mange sæsoner, at han er en af de mest enestående målmænd i verden, og han vil løfte vores klub enormt, siger Arsene Wenger.

Den nu tidligere Chelsea-spiller Petr Cech er også helt vild med skiftet til Arsenal, lyder det på klubbens hjemmeside.

- Jeg er virkelig spændt på, at komme til Arsenal. Jeg kan ikke vente med at komme i gang med opvarmningen til den kommende sæson. Jeg har stadig den samme sult og motivation for succes, som jeg havde i begyndelsen af min karriere. Da Arsene Wenger fortalte mig om hans planer med klubben, og hvordan han så mig i dem, var det klart for mig, at jeg skulle hertil, siger Petr Cech.

Prisen for Petr Cech er endnu ikke officiel, men der gættes i de engelske medier på, at den lyder på omkring 110 millioner kroner, og kontrakten vil være på fire år.