Nyt frisparksmål af Eriksen: Tottenham slår Newcastle
Foto: Scott Heppell/POLFOTO
Premier League

Nyt frisparksmål af Eriksen: Tottenham slår Newcastle

Med endnu et frispark sendte Eriksen Tottenham på sejrskurs, da holdet vandt 3-1 over Newcastle.

Der er gang i den for de danske landsholdsspillere på de britiske græsbaner denne søndag. Først kom Jores Okore i FA Cup-finalen med Aston Villa og nu er Christian Eriksen kommet i centrum i kampen mellem Tottenham og Newcastle i Premier League.

Det gjorde spilfordeleren, da han med et frispark ude ved sidelinjen og omkring 30 meter ind til mål fik sneget skuddet ind ved bagerste stolpe, da ingen undervejs rørte den.

Det skete ved stillingen 1-1, hvor Tottenhams Chadli i første halvleg havde bragt London-klubben foran. I anden halvleg kom udligningen fra Colback inden Eriksen altså fik sendt frisparket i mål.

I kampens overtid fik den nominerede til årets spiller Harry Kane lukket kampen med et mål til 3-1. Det var Kanes 20. scoring, mens Eriksen mål var nummer 10 i denne sæsons Premier League.

Tottenham er med sejren på 3-1 delt nummer fem med Liverpool, dog mangler sidstnævnte en kamp i forhold til Tottenham.