Ny skade rammer Falcao
Illustration
Premier League

Ny skade rammer Falcao

Radamel Falcao skal sidde ude i yderligere to uger efter en ny skade.

Radamel Falcao har ikke været en heldig herre siden sit skifte til Manchester United. Skader har præget billedet, og ikke siden den 20. oktober har angriberen været i aktion, da United spillede 2-2 mod West Bromwich Albion. 

Nu rammes Radamel Falcao på ny af en skade. Hvad der er tale om er endnu ukendt, men United-spilleren kan se frem til en pause på yderligere to uger. På klubbens hjemmeside er det da også en ærgerlig colombianer, der gør status: 

- Jeg håber på at kunne vende tilbage hurtigst muligt. Det er frustrerende. Faktisk er det lidt mere end det, for det fjerner meget fokus i medierne, hvor mange falske historier har været skrevet. Jeg skal dog forblive rolig, for det er vigtigt for mig at hjælpe holdet og komme tilbage hurtigt, siger Radamel Falcao til klubbens hjemmeside. 

Radamel Falcao har scoret en enkelt gang for Manchester United i denne sæson, hvor han har optrådt i fem kampe.