Ny Norwich-spiller misser sæsonstarten
Premier League

Ny Norwich-spiller misser sæsonstarten

Norwich må klare sig uden Youssouf Mulumbu i den første del af Premier League-sæsonen. Midtbanespilleren har brækket foden.

Om under en uge sparker Norwich Premier League-sæsonen i gang med en hjemmekamp mod Crystal Palace, men det bliver uden Youssouf Mulumbu.

Midtbanespilleren, der skifter til Carrow Road fra West Bromwich tidligere på sommeren, brækkede nemlig foden i en testkamp mod Brentford i weekenden.

- Desværre har Youssouf fået et brud, der kræver en operation. Vi forventer en genoptræning, der kan tage adskillige uger. Det er noget, vi bliver nødt til at se nærmere på, når operationen er foretager, siger Norwich-manager Alex Neil til klubbens hjemmeside.

Mens Norwich-fansene må vente med at se Mulumbu i aktion, kan de se frem til debuter til Robbie Brady, Jake Kean, Graham Dorrans og Andre Wisdom.