Mourinho: Stamford Bridge er som at spille på et tomt stadion
Illustration
Premier League

Mourinho: Stamford Bridge er som at spille på et tomt stadion

Jose Mourinho var langt fra tilfreds med den opbakning Chelsea modtog på hjemmebanen.

De fleste er efterhånden bekendt med, at Chelsea-manager Mourinho kan have en tendens til at komme med udtalelser, der får folk til at løfte øjenbryn. En sådan leverede portugiseren igen lørdag efter, at han havde set sit hold vinde med 2-1 hjemme over Queens Park Rangers. 

Denne gang var det dog hverken dommer eller modstander, der stod på mål. Derimod var sigtekornet indstillet på hjemmeholdets tilskuere, der ifølge manageren ikke skabte nogen stemning på Stamford Bridge.

- Alle ved, hvor tæt jeg føler mig fobundet med denne klub og fans, men i øjeblikket er det svært for os at spille på hjemmebane, for det føles som at spille på et tomt stadion, når vi spiller her, udtaler den kontroversielle Chelsea-manager Jose Mourinho til Talksport.

- Når der er så stille, så begynder holdet at spille derefter. Så er det svært at komme buldrende fra start. Jeg så rundt på lægterne i dag, for jeg troede, at der var tomt, men der var fyldt med mennesker. Det var frustrerende, fortæller Mourinho. 

Den manglende opbakning kunne dog ikke aflæses på resultatet, hvor Chelsea slog gæsterne med 2-1. Dermed forbliver Chelsea i font af Premier League med fire points forspring ned til Southampton, der tidligere lørdag slog Hull ude med 0-1.