Mourinho: Skåner ikke Costa før Manchester United
Illustration
Premier League

Mourinho: Skåner ikke Costa før Manchester United

José Mourinho har tænkt sig at teste Diego Costa fuldt ud før søndagens Premier League-brag, hvor Chelsea tørner sammen med Manchester United.

Diego Costa skal under lørdagens træning i Chelsea bevise, at han er fit nok til at indgå i Mourinhos planer, når Chelsea søndag møder Manchester United i Premier League. 

Angriberen har siddet ude i Chelseas seneste to kampe mod Crystal Palace og Maribor, efter han vendte tilbage til klubben efter landskampspausen med en skade i lysken. 

Men skal Diego Costa komme i spil mod Manchester United, så skal han bevise, at han er fit nok til at træne fuldt ud med, sammen med resten af Chelsea-truppen. Dermed afviser Mourinho altså, at han vil skåne Costa inden Manchester United-opgøret. 

- Jeg skåner ikke spillerne mod Manchester United, medmindre de virkelig ikke kan spille, siger José Mourinho til Sky Sports. 

- Men er der en chance for at kunne spille, så er Manchester United ikke et sted, hvor man skal skåne dem fra at spille. Hvis han er klar til at spille, så spiller han. 

- Men han er nødt til at bevise til træningen lørdag, at han er i stand til at spille. Han skal kunne træne fuldt igennem og gennemføre en hel træning med gutterne uden at blive beskyttet undervejs, lyder det fra portugiseren.