Mourinho bryder stilheden: Jeg er snart tilbage
Foto: Polfoto/Matt Dunham
Premier League

Mourinho bryder stilheden: Jeg er snart tilbage

Den tidligere Chelsea-manager har for første gang givet et interview siden fyringen på Stamford Bridge.

José Mourinho var til stede til Borussia Dortmunds uafgjore opgør med Hertha Berlin lørdag eftermiddag, men det er ikke meget, man har hørt fra portugiseren oven på fyringen fra Chelsea i december. 

I et interview med GQ fortæller han, at ikke er '100 procent glad' før han er tilbage i sine naturlige omgivelser. Da han blev spurgt, om han nyder tiden uden arbejde svarede han: 

- Nej, jeg nyder det ikke. (...) For at være fuldstændigt glad skal jeg gå tilbage til fodboldverdenen. Jeg tror, at det er mine naturlige omgivelser. Jeg har arbejdet så lang tid, jeg husker, og som manager siden 2000. Jeg stoppede, da jeg forlod Chelsea i 2007 i et par måneder, men det er nu anden gang, jeg stopper i 15 eller 16 år, så det er ikke et drama. Men helt sikkert, jeg er snart tilbage, fortalte han i interviewet. 

Mourinho rygtes kraftigt i forbindelse med trænerjobbet hos Manchester United.