Video : Tipsbladet
Premier League

Mourinho afviser at snakke om Griezmann-rygter

José Mourinho vil ikke kommentere på rygterne om Antoine Griezmanns mulige tilkomst til Manchester United.

Både Romelu Lukaku og Zlatan Ibrahimovic huserer og kæmper om den forreste plads i Manchester United, og derudover råder klubben også over offensive es som Marcus Rashford, Anthony Martial og Jesse Lingard.

Man skulle egentlig mene, at det var overflødigt og unødvendigt, men alligevel bliver Atletico Madrids Antoine Griezmann vedholdende rygtet til klubben.

Det rygte vil José Mourinho dog ikke forholde sig til på nuværende tidspunkt.

- Jeg snakker ikke om spillere. Specielt ikke spillere, som tilhører andre klubber. Det giver ingen mening for mig at snakke om spillere, siger Mourinho ifølge goal.com.

Udover Griezmann sender rygtebørsen også Mesut Özil til Manchester United i januars transfervindue, men faktisk er Mourinho imod hele ideen om at kunne handle midt i en sæson.

- Jeg er ikke stor fan er januarmarkedet, men der er nogle gange spillere og situationer, som gør, at man nogle gange har chancen for at gøre noget, og den chance skal man ikke misse, forklarer Mourinho.

Kun tiden kan altså vise, om der kommer nogen spiller ind i folden hos Manchester United i januar.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.