Monaco vil have Arsene Wenger tilbage
Illustration
Premier League

Monaco vil have Arsene Wenger tilbage

Den franske rigmandsklub Monaco ser meget gerne, at klubbens tidligere træner Arsene Wenger igen havnede på deres trænerbænk.

Monaco holder sig i tæt kontakt med Arsene Wenger, da klubben stadig håber at kunne lokke den franske træner tilbage til klubben, som han trænede fra 1987 til 1994.

Denne sommer var Monaco klar til at tilbyde Wenger en kontrakt på 100 millioner skattefrie kroner årligt, men Wenger valgte i stedet at underskrive en ny kontrakt med Arsenal.

Det har dog ikke fået Monacos vicepræsident, Vadim Vasiliyev, til at opgive drømmen om Arsene Wenger:

- Han er del af klubbens historie, og han gør et fantastisk stykke arbejde i Arsenal. Jeg ved ikke, om han ønsker at komme tilbage en dag, men han har et stærkt bånd til Monaco, siger Vasiliyev til Daily Mail. 

Vasiliyev tilføjede derudover, at klubbens målsætning var at deltage i Champions League hvert eneste år.

Arsene Wenger vandt tilbage i 1987 mesterskabet med AS Monaco i den første sæson, han var træner for klubben.