Mendy: Jeg har længe villet til Manchester City
Foto: Nils Petter Nilsson/GettyImages
Premier League

Mendy: Jeg har længe villet til Manchester City

Manchester Citys sjette indkøb i denne sæson siger, at han for længst havde besluttet sig for at skifte til Manchester City, som han kalder sin drømmeklub.

Den nyeindkøbte venstreback, Benjamin Mendy siger, at han besluttede sig for at ville skifte til Manchester City lige så snart sæsonen i den franske liga, Ligue 1, var ovre.

Den 23-årige forsvarsspiller færdiggjorde sit skifte til Pep Guardiolas mandskab tidligere i dag for et beløb i omegnen af kr. 400 millioner, hvilket gør ham til verdens dyreste forsvarsspiller.

Mendy, som har underskrevet en femårig aftale, er blevet rygtet til Manchester City længe, og han indrømmer, at det er et skifte, som han var desperat for.

- Jeg er meget stolt over det (skiftet red.), det er det jeg ønskede fra begyndelsen, sagde den franske landsholdsspiler til klubbens hjemmeside.

Der gik ikke længe fra den franske sæson var overstået før han besluttede sig for, hvilket hold han helst ville skifte til.

- Lige så snart sæsonen var ovre talte jeg med min familie, og det stod hurtigt klart, at jeg ville til Manchester City. Jeg tror, jeg er den rigtige person. Jeg tilpasser mig nemt et gruppe. Jeg har udvekslet mails med nogle af spillerne, som jeg har kendt i flere år.

Benjamin Mendy står noteret for 11 oplæg i gennem alle turneringer, som Monaco var en del af sidste sæson, ligesom han forsøgte fler indlæg end nogen anden spiller i Chanpions League, hvor hans mandskab nåede frem til semifinalen.

Lige netop det, er også hans force, mener han.

- Jeg kan bidrage med en masse kreativitet til spillet, og jeg kan tilbyde forskellige løsninger. Jeg elsker at spille som fremadrette back og servicere angriberne med oplæg.

Benjamin Mendy stod for 57 indlæg i åbent spil i sidste sæsons udgave af Champions League.