Manchester United skabte stor begejstring blandt klubbens fans, da man på sidste dag af sommerens transfervindue kunne præsentere en lejeaftale med angriber Radamel Falcao. Rygterne om en permanent kontrakt har længe stået på, og nu skulle den være god nok.
Ifølge Goal.com har Manchester United og AS Monaco netop givet håndslag på en permanent aftale, der gælder fra den kommende sommer. Aftalen skulle have en værdi af hele 56 millioner euro - Svarende til cirka 415 millioner danske kroner.
Også på løn-fronten er der noget at se frem til for Falcao. Er forlydenderne fra Goal.com sande, kan angriberen i fremtiden beholde sin nuværende løn på 305.000 euro om ugen.
Manchester United og AS Monaco har endnu ikke kommenteret historien.