Mancini: Liam Gallagher kyssede mig på munden
Foto: Antonio Calanni/Polfoto
Premier League

Mancini: Liam Gallagher kyssede mig på munden

Med et ordentligt smæk-kys blev der sagt tillykke med mesterskabet i 2012 fra Oasis-forsangeren Liam Gallagher.

Liam Gallagher er om nogen kendt for at gøre noget ud af det, når han gerne vil gøre noget klart for folk. Det kan være negativt, men så sandelig også positivt. Det fik den tidligere Manchester City-manager Roberto Mancini at føle, da mesterskabet i 2012 skulle fejres.

I et interview med Sky Uno har Roberto Mancini fortalt om en særlig hændelse, der skete efter kampen, hvor Sergio Agüero med en afgørende scoring til 3-2 over QPR skrev sig ind i historiebøgerne.

- Efter kampen var jeg på mit kontor, hvor Liam Gallagher kommer ind. Han er en stor fan af Manchester City, og han gav mig et kys midt på munden. Jeg havde ikke engang tid til at reagere, fortæller Roberto Mancini.

Det var første gang i 42 år, at Manchester City havde vundet et trofæ, så kysset var formentlig en stor befrielse for Oasis-frontfiguren.

Mancini er nu i Inter, hvor han også var inden han kom til City og vandt mesterskabet og blev kysset på af Britpop-mesteren. Her er der ikke ligefrem udsigt til det store kysseri, da Inter i øjeblikket er placeret på 10. pladsen med otte point op til de nærmeste pladser til europæisk fodbold i næste sæson.