Manchester City vil ikke ansætte Klopp
Premier League

Manchester City vil ikke ansætte Klopp

Manchester City vil ikke udskifte den nuværende manager, Manuel Pellegrini, til fordel for Jürgen Klopp. Det erfarer Sky Sports.

Jürgen Klopp havde knap fået annonceret sit stop som cheftræner i Borussia Dortmund, før han blev kædet sammen med managerposten i Manchester City.

Jürgen Klopp stopper først arbejdet i Dortmund efter denne sæson, og mens Manchester City indtager en skuffende fjerdeplads i Premier League, så har rygtebørsen boblet med spekulationer omkring, hvorvidt Manchester City vil erstatte Manuele Pellegrini med Jürgen Klopp efter denne sæson. 

Men det kommer ikke til at ske. Det skriver Sky Sports onsdag. Det engelske medie erfarer nemlig, at Manchester City planlægger at genopbygge truppen i løbet af sommerpausen, men samtidig er der intet på tegnebrættet, som indikerer, at det bliver med en ny manager ved roret.