Manchester City hentede ny sejr mod Crystal Palace
Illustration
Premier League

Manchester City hentede ny sejr mod Crystal Palace

Manchester City hentede lørdag sin ottende sejr i træk i alle tuneringer, da de besejrede Crystal Palace med 3-0.

Der var ingen slinger i valsen fra Manchester Citys side, da de satte Crystal Palace til vægs med en sikker 3-0-sejr. 

Dermed lægger Manchester City altså pres på Chelsea, sompå mandag skal op mod Stoke i Premier League. 

Manchester City stillede op uden skadede Agüero og havde ingen decideret angriber i startopstillingen. 

Det bød både på fordele og ulemåper for Pellegrinis tropper i den første halvdel af opgøret. Manchester City havde nemlig ingen problemer med at få pasningsspillet til at flyde på Crystal Palaces banehalvdel, men de havde svært ved at konvertere det til mål overfor en Crystal Palace-defensiv, som stod utrolig dybt i banen, mens de i stedet ventede på mulighederne for at sætte gang i en omstilling. 

Så selvom Manchester City sad på spillet i kampens første 45 minutter, så kunne de to hold gå til pause ved stillingen 0-0. 

I anden halvleg blev historien dog en anden. 

Efter 49 minutters spil fik David Silva nemlig bragt Manchester City foran, da Zabaleta modtog en fin stikning fra Fernandinho, og den bold sendte argentineren tilbage i feltet til David Silva, hvis afslutning blev rettet af og hoppede i nettet. 

Tolv minutter senere seikrede David Silva sig så titlen som kampens spiller, da han scorede sit andet mål i kampen. 

Manchester City formåede nemlig ikke at udnytte et hjørnespark, men de formåede til gengæld at fastholde presset. Her var det Kolarov som satte Silva i scene, da han fandt den lille spanier, og Silva kunne derefter let udplacere Speroni i Crystal Palce-målet. 2-0. 

Kampens sidste scoring blev sat ind i Yaya Toure i det 81. minut, da James Milner blev sendt afsted i en omstilling. Han stoppede op på kanten af feltet, og lagde en stikning ind til Yaya Toure, der havde taget løbet. Han tog den med i fart, og fik bolden lagt over til venstrebenet, inden han bankede bolden forbi to glidende Crystal Palace-spillere, som forsøgte at sætte en tackling ind, men det forhndrede ikke bolden i at tage indersiden af stolpen og gå i nettet til 3-0. 

Det blev kampens slutresultat, og det betyder, at Manchester City nu indtager andenpladsen med 39 point, samme pointanatal som Chelsea, der dog har en kamp til gode.