Luke Shaw meldes ude i seks uger
Illustration
Premier League

Luke Shaw meldes ude i seks uger

Luke Shaw må holde mellem fire og seks ugers pause, efter han fik en skade i Manchester Uniteds 2-1 sejr over Arsenal i weekenden.

Louis Van Gaal kan skrive endnu et navn på den alenlange skadesliste i Manchester United, efter også Luke Shaw er blevet skadet.

Den første melding lød på, at Shaw ville være sat ud af spillet de næste tre uger grundet det slag, han fik på anklen, men da hævelsen endnu ikke er faldet, valgte klubben at scanne Shaw igen, og nu frygter klubben, at den unge venstreback er ude dobbelt så lang tid, skriver Daily Mail.

Det betyder, at Shaw kan misse de næste otte runde i Premier League, mens han også må se Manchester Uniteds tredjerundekamp i FA Cuppen fra tribunen. 

19-årige Luke Shaw har i denne sæson spillet syv gange for Manchester United i Premier League. Den unge back kom til fra Southampton sidste sommer for mere end 300 millioner kroner.