Liverpool: Vi burde have vundet
Illustration
Premier League

Liverpool: Vi burde have vundet

Liverpool udlignede langt ine i overtiden til 2-2, men et point var ikke nok ifølge spillerne

Liverpool og Arsenal leverede søndag aften et intenst opgør på Anfield, hvor kampen først fandt sin afgørelse i det sjette minuts overtid, hvor slovaken Martin Skrtel udlignede til 2-2 på et hovedstød. Det ene point var dog ikke nok, da Liverpool-spillerne efter kampen gjorde status.

- Jeg mener, at vi var det dominerende hold gennem hele kampen. Vi skabte chancer nok til at hente sejren, men det er sådan, det er gået for os på det sidste. Vi kan tage noget momentum fra den sidste scoring med til kampene i juleprogrammet, hvor der kommer kampe, vi skal vinde. Det er ikke nok at spille godt - vi skal vinde, udtaler Adam Lallana til London Evening Standard.

- Selvfølgelig ville vi gerne have de tre point i dag, men når man er bagud og udligner i overtiden, så skal man være glad. Men vi er ikke tilfredse - vi burde have vundet, udtaler målscorer Martin Skrtel.

Liverpool møder anden juledag Burnley på udebane, mens Swansea og Leicester besøger Anfield Road i den efterfølgende kampe.