Liverpool-legende: Nu må Sturridge væk
Premier League

Liverpool-legende: Nu må Sturridge væk

Dietmar Hamann mener, at Liverpool bør komme af med Daniel Sturridge, fordi han er en af de bedst lønnede spillere og stort set aldrig spiller pga. skader.

Daniel Sturridge har været hårdt plaget af skader i sin karriere, og i sidste sæson fik han kun tolv kampe i Premier League for The Reds.

I denne sæson har han også misset flere kampe, hvor han indtil videre står noteret for fem ligakamp.

Ifølge Liverpool Echo pådrog han sig en fortstrækning i baglåret i kampen mod Newcastle og er nu ude i minimum to uger. Den tidligere Liverpool-spiller, Dietmar Hamann, mener, at man bør sælge Daniel Sturridge, fordi han spiller ikke nok til at få den høje løn.

- Man kan slet ikke regne med ham. Klubben skal nu træffe en beslutning, om man kan have en spiller, der er én af klubbens bedst lønnede, som maksimum kan spille halvdelen af kampene på en sæson, udtaler Dietmar Hamann til talkSPORT.

- Han er en luksusvare, som Liverpool ikke har råd til. De må gøre noget, fordi han kommer ikke til at spille over 50 procent af kampene om år, hvor han er på 90-100 procent klar. Det kommer ikke til at ske. 

- Er de rige nok til at have ham? Jeg tror ikke, at Liverpool har råd til ham i den nuværende tilstand, slutter Hamann.