Lindegaard på vej væk fra United
Foto: Super Jon/Polfoto
Premier League

Lindegaard på vej væk fra United

Anders Lindegaard har ifølge Ekstra Bladet holdt et møde med manager Louis van Gaal, og er nu på vej ud af klubben.

Fem år har Anders Lindegaard været i Manchester United - nogle af årene mere succesfulde end andre. 

Efter Manchester United i januar hentede Victor Valdes til klubben er Lindegaard sågar røget endnu tilbage ned i køen om spilletid - hvor han også er ved at blive overhalet indenom, der fik meget spilletid på klubbens preseason tour i USA. 

Ifølge Ekstra Bladet har Anders Lindegaard nu også holdt et møde med den karismatiske hollandske manager Louis van Gaal, og udfaldet af dette blev, at parterne nu er blevet enige om at, Lindegaard formodentlig skal forlade klubben. 

I Manchester United er man endnu ikke sikker på målmandspositionen. Sam Johnstone ligner en mand, der er på vej på udlån hos Preston. Derimod er Victor Valdes på grund af dårlig opførsel og mangelfuld respekt overfor klubben - efter van Gaals ord, på vej ud af klubben. En af sommerens største transfersagaer nærmer sig angiveligt ligeledes sin afslutning - da den spanske avis Marca mener at vide, at David de Gea skifter til Real Madrid inden ugen er omme - og gør han det - så henter man en erstatning. 

Det efterlader Lindegaard i nogenlunde samme position som tidligere - hvor han op mod den nye sæson, der begynder på lørdag formentlig vil være tredjevalg (alt efter Sam Johnstones forestående udlån) bag den argentinske landsholdsmålmand Sergio Romero og David de Gea - eller en erstatning for spanieren.