Lindegaard-agent i dialog med Manchester United
Illustration
Premier League

Lindegaard-agent i dialog med Manchester United

Fremtiden tegner fortsat uvis for Anders Lindegaard, der sammen med sin agent er i dialog med Manchester United om fremtiden.

Anders Lindegaard var allerede i sommer på vej væk fra Manchester United, men af forskellige årsager lykkedes det ikke den danske målmand at komme væk fra den engelske storklub. Til januar er chancen der igen, og de fleste regner med, at Lindegaard har tænkt sig at gribe den. Omvendt har David De Gea pådraget sig en skade, og det kan betyde, at Lindegaard får chancen i United-målet de næste par runder - startende med opgøret mod Arsenal i weekenden.

Spørgsmålet er, om det kan ændre danskeren status som bænkevarmer på Old Trafford.

- Det har egentlig ikke ændret så meget. Vi har, som vi hele tiden har haft, en konstruktiv dialog med Manchester United. Det kan godt være, at Anders skal væk på et tidspunkt, men det kan heller ikke udelukkes, at han bliver, siger Anders Lindegaards agent, Michael Stensgaard, til tipsbladet.dk.

Anders Lindegaard har på rygteplan været sat i forbindelse med Celtic og Benfica.