Leicester vinder Premier Leauge efter Tottenham-kollaps mod Chelsea
Foto: Jon Super/Polfoto
Premier League

Leicester vinder Premier Leauge efter Tottenham-kollaps mod Chelsea

I anden halvleg kollapsede Tottenham. Chelsea kom tilbage fra 0-2 og udlignede. Dermed vandt Leicester Premier League.

Aldrig før er det sket i Premier League-regi, at Tottenham på udebane har vundet over Chelsea, men længe mandag aften så det ud som om, at Tottenham ville lave om på det. 

Tottenham kunne nemlig kun bruge tre points, hvilket ville være det eneste, der kunne udskyde Leicesters potentielle mesterskabsjubel. 

Derfor var der også glæde på alle hylder, da Tottenham gik til pause med en 2-0-føring efter flotte mål af Harry Kane og Son Heung-Min. 

I anden halvleg tydede det længe også mere på 3-0 end 2-1, men kampen var mere uforudsigelig end som så. Efter masser af dramatik i både første og anden halvleg bragte Chelsea sig ind i kampen igen, da Gary Cahill sparkede bolden i kassen til 2-1. 

Chelsea havde derefter godt fat i Tottenham, og kom frem til flere chancer. Det udmyntede sig også i en flot, flot 2-2-udligning, da Diego Costa fandt Eden Hazard, der bankede et drømmemål op i krogen med kun syv minutter igen. Dermed forsvandt hvad der lignede den første Premier League-sejr til Tottenham på Stamford Bridge. 

Tottenham formåede nemlig ikke at kæmpe sig tilbage i kampe derefter. Dramatikken fortsatte derimod med voldsomme tacklinger, skænderier og slåskampe, og det mest imponerende i kampen, var ikke Tottenhams kollaps, men at kampen sluttede med 22 spillere på banen. 

Noget andet kampen sluttede med, var resultatet 2-2, og det betyder at Leicester sensationelt vinder Premier League efter en formidabel sæson. Tottenham bliver dermed højst to'er, mens Chelsea med det ene point rykker inden for i top ti og op på en niendeplads.