Larsson går ikke i panik over manglende sejre
Illustration
Premier League

Larsson går ikke i panik over manglende sejre

Sebastian Larsson er ikke ved at gå i panik, selvom Sunderland ikke har vundet i de seneste seks kampe.

Sunderland fik ikke mere end et point ud af kampen mod Swansea, selvom klubben var i overtal de seneste ti minutter, da Angel Rangel fik sit andet gule kort i kampen.

Med det uafgjorte resultat har Sunderland stadig ikke prøvet at vinde en ligakamp i den nye sæson, men det bekymrer ikke klubbens svenske midtbanespiller Sebastian Larsson:

- Der er ingen grund til at være bekymrede over, at vi ikke har vundet endnu. Det kommer meget an på, hvordan du ser på det. Vi har ikke vundet en kamp endnu, men vi har også kun tabt én af vores første seks kamp. Du bliver nødt til at være positiv, siger Larsson.

Larsson indrømmede dog, at det var frustrerende ikke at kunne slå Swansea i en kamp, som han kaldte for Sunderlands bedste i denne sæson:

- Det er lidt frustrerende. Du bliver nødt til at vinde dine hjemmekampe, men omvendt så skal du heller ikke kigge på stillingen i september, lød det fra Larsson.

Sunderland kæmpede i sidste sæson også for at undgik nedrykning. Her nåede klubben op på en negativ stime, der hed ni kampe uden sejr, inden skuden blev vendt.