Lampard om Mou i United: Det handler om at vinde - ikke spille som Arsenal
Foto: Daniel Leal-Olivas/Polfoto
Premier League

Lampard om Mou i United: Det handler om at vinde - ikke spille som Arsenal

Frank Lampard er overbevist om, at Manchester United med José Mourinho ved roret kan vinde igen. Midtbanespilleren siger, det ikke er vigtigt at spille godt og ikke vinde, som Arsenal gør ifølge den tidligere Chelsea-spiller.

José Mourinho er ny manager i Manchester United. Portugiseren er klar til at føre The Red Devils til tops, og det tror Frank Lampard, der spillede under portugiseren i Chelsea, at den tidligere Porto-træner kan gøre. 

- José kommer til at have massiv indflydelse på Manchester United. Han ved, hvordan man får et hold til at vinde ved at sætte sit aftryk på holdet. Hans personlighed afspejler de hold, han har trænet, og, når jeg kigger på det på afstand, Manchester United har haft brug for det. De har haft en masse kvalitet, men ikke den sidste energi og vilje. Han har en base af spillere, men han vil hente spillere og gøre sine spillere bedre.

- Han vil bringe energi til holdet, være effektiv og vinde kampe. Fansene vil gerne vinde, og selvfølgelig vil de gerne have, det skal gøres pænt. Du kan tale om spillestil hele dagen, og alle vil jo gerne spille flot fodbold, men det er sejre, der tæller i fodbold. Det er dét, det handler om. Se på et hold som Arsenal. Alle siger, de er gode på bolden, men de har ikke vundet noget, for de har ikke aggressiviteten og viljen til at spille kampene til ende. For at være et komplet og succesfuldt hold i en længere periode skal man være villig til både at kunne spille flot og grimt, når det er påkrævet, siger Lampard til The Sun. 

José Mourinho har aldrig før tabt til Arsene Wenger i en Premier League-kamp.