Kriseklubben Newcastle: McClaren sagde nej til at være brandslukker
Foto: Scott Heppell/Polfoto
Premier League

Kriseklubben Newcastle: McClaren sagde nej til at være brandslukker

På et møde mandag tilbød John Carver at trække sig som manager, men da Newcastle ingen afløser havde, blev Carver. Sven McClaren var ikke interesset.

Lørdag blev Newcastle United udspillet på igen, da klubben fra det nordlige England tabte med 0-3 ude mod Kasper Schmeichel og Leicester. Nederlaget var Newcastles ottende i træk, og klubben fik også smidt to forsvarsspillere ud med rødt kort, så de to nu ikke er med i næste kamp. Efter kampen udtalte træner John Carver, at Mike Williamson måske bevidst valgte at få rødt kort. Kampen er et godt billede på en klub, der er i gigantisk krise og lider under massiv uro og gnidninger mellem træner, spillere og ejer.

Alan Pardew valgte at stoppe som manager i klubben i begyndelsen af januar, og siden er det bare gået ned af bakke for Newcastle, der nu pludselig kun har to point ned til nedrykningsstregen med tre kampe igen. Klubben er ramt af mange skader og karantæner, og det ser nu pludseligt sandsynligt ud, at klubben er at finde i Englands næstbedste række næste år.

Derfor valgte John Carver ifølge Daily Mail at trække sig som træner, hvis det var klubbens ønske, så Newcastle i stedet kunne få en anden ind for at redde og samle stumperne op. Den mand skulle have været Steve McClaren, men Derby-træneren var ikke interesseret, og så blev John Carver på sin post. Ledelsen sendte derfor en meddelelse ud om, at man støtter Carver.

Krisen var total mandag, hvor også spillertruppen holdt møde om det dårlige spil og gnidningerne med trænerstaben.

Newcastle møder i weekenden West Bromwich Albion i et vitalt opgør i kampen for at undgå nedrykning.