Klopp: Rotation har ikke noget med tabte point at gøre
Foto: Getty Images
Premier League

Klopp: Rotation har ikke noget med tabte point at gøre

Liverpools mange ændringer i startopstillingen har ikke haft betydning for, at de har tabt point de sidste to kampe.

Mens Manchester City er stukket af i toppen af Premier League-tabellen, er de efterfølgende placeringer meget tætte. Derfor har det gjort ondt på Liverpool, at de i de sidste to uger har smidt fire point.

Først spillede de uafgjort 1-1 mod ærkerivalerne Everton, og i sidste weekend blev det til et målløst opgør mod West Bromwich.

Flere eksperter tilskriver forklaringen, at Jürgen Klopp roterer meget, men det mener han ikke selv.

- Kritik er helt normalt, men jeg synes, det var to forskellige kampe. Everton-kampen spillede vi rigtig godt. Det var et af de bedste rivalopgør, siden jeg kom til klubben, men med det forkerte resultat til sidst. Vi var uheldige.

- Men for at være ærlig fortjente vi ikke held mod West Bromwich. Vi spillede ikke godt, og det var ikke så godt, som vi kunne have spillet. Timingen var væk, og det var ikke flydende nok. Afleveringerne var heller ikke gode.

- Det var ikke en god kamp, men vi har ikke haft mange dårlige kampe de sidste uger. Jeg tror ikke, det har haft noget med rotation at gøre, siger Jürgen Klopp ifølge Sky Sports.

Fra den 17. december til den 1. januar har Liverpool fire kampe i Premier League.

Liverpool ligger nummer fem med 31 point og har syv op til Manchester United som nummer to.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.