Kevin de Bruyne langer ud efter Jose Mourinho
Foto: Tim Ireland/Polfoto
Premier League

Kevin de Bruyne langer ud efter Jose Mourinho

Kevin de Bruyne og Chelsea var næppe nogen god kærlighedshistorie. Belgieren har dog en god forklaring på hvorfor.

Den belgiske offensivspiller Kevin De Bruyne skiftede i sommerens transfervindue til Manchester City for over en halv milliard danske kroner. Det var hans andet skifte til den engelske Premier League, og denne gang håber den nu tidligere Wolfsburg-spiller, at hele eventyret lykkes bedre end sidst. 

Kevin De Bruyne var nemlig mellem 2012 og 2014 på kontrakt hos Manchester Citys konkurrenter Chelsea. Godt nok var han udlejet i store dele af perioden, og det gav senere pote til en skifte til Wolfsburg, men den tid han havde i Chelsea, var ikke god. Det indrømme den unge belgier. 

- Man kan ikke sammenligne mig med, hvem jeg var for to år siden. Det er en anderledes situation. Jeg er en helt anden person. Jeg var yngre, og spillede ikke særlig meget. Jeg var ikke engang på bænken, indrømmer De Bruyne ifølge Goal.com. 

Den 24-årige belgier kunne dog ikke bruge dette til meget, og det gjorde det svært at ændre på, når han ikke fik en forklaring, og træneren ikke snakkede med ham. 

- Jeg fik ingen forklaring. Jeg snakkede kun med Mourinho to gange. Det var før en kamp mod Basel i november, hvor han sagde, at jeg gjorde det bedre, og at jeg ville få min chance. 

- En uge før januar sagde jeg, at jeg ville væk, fordi selv hvis jeg trænede bedre, ville jeg ikke få nogen minutter. Derfor var det bedre at smutte. 

Indtil videre har Kevin de Bruyne to kampe på CV'et hos Manchester City.