
Manchester United har uden tvivl været de seneste tyve års mest succesrige engelske fodboldklub, men for holdet sydkoreanske midtbanespiller Ji-Sung Park kan dette godt blive en hæmsko, idet forventningerne til holdet er umenneskeligt høje.
- Det kan skyldes, at vi før scorede en masse mål og det har en stor effekt på fansene, siger Park og fortsætter:
- Deres forventninger bliver for store. Måske tænker folk, at fordi vi røg ud af Champions League og FA Cuppen, så er Manchester United ikke længere gode.
Holdet er i denne sæson røget ud af Champions League, FA Cuppen og Carling Cuppen, og ligger bag Manchester City i Premier League. Alligevel mener Park, at holdet stadig kan udfordre Manchester City i Premier League.
- Men vi kan vise vores styrke på banen. Vi leverer stadig gode præstationer. Vi er på højde med Manchester City og kan stadig vinde titlen, slutter koreaneren og fremhæver i samme moment holdets bredde, især i tider med mange skader, som en af årsagerne til, at de har vundet så mange titler.
Manchester United må i øjeblikket undvære så vigtige spillere som Nemanja Vidic, Darren Fletcher, Anderson, Tom Cleverley og Ashley Young.