James Milner får legendarisk nummer i Liverpool
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Premier League

James Milner får legendarisk nummer i Liverpool

James Milner er skiftet fra Manchester City til Liverpool. Mandag blev han officielt præsenteret med et af klubbens mest famøse numre.

Liverpool har gennem tiderne haft mange store spillere på kontrakt. Spillere som har vist loyalitet og derfor spillet i det samme nummer i lange perioder, eller blot haft enorm succes i deres relativt korte tid i klubben. 

Blandt andet kan nummer otte nævnes, da Steven Gerrard har båret det i en lang periode. Nummer ni har Ian Rush og Fernando Torres blandt andet båret, nummer 23 fra Jamie Carragher, og sidst men ikke mindst nummer syv. Nummeret som Kevin Keegan, Luis Suarez, Kenny Dalglish og mange flere store spillere har båret. 

Og nu er der en ny spiller klar til at indtage sidstnævnte nummer. Nemlig nyerhvervede James Milner, som tiltræder fra Manchester City. 

Den engelske landsholdsspiller har båret nummeret både i Aston Villa og Manchester City, og nu skal han altså løfte arven fra nummeret i Liverpool, hvor det senest var Luis Suarez, der havde det famøse nummer hængende under sit navn.