Jagielka: Undskyld
Illustration
Premier League

Jagielka: Undskyld

Everton tabte med 3-0 ude mod Southampton, og den præstation var anfører Jagielka langt fra tilfreds med.

Everton har været yderst svingende i denne sæson, og lørdag blev det til et nyt nederlag, da de med 0-3 gjorde en ende på Southamptons dårlige stime med fire nederlag i træk. Det skuffer naturligvis anfører Jagielka.

- Vi spiller hjemme på Boxing Day og vi bliver nødt til at få nogle sejre og point på kontoen. Det er aldrig let, når man lige har tbt med 3-0, men vi har mange kampe på programmet nu. Vi må rejse os, og forsøge at levere nogle gode præstationer. Vi har sagt det i noget tid nu, men det er bare nødvendigt at vende det nu, udtaler Jagielka til klubbens hjemmeside.

- Vi er naturligvis meget skuffet, over det vi leverede på St. Mary's, for mange fans havde taget den lange tur for at støtte os. Derfor vil jeg også gerne være den første til at sige undskyld. Det er altid svære kampe mod Southampton, og desværre var lørdagens kamp ikke anderledes, fortæller Everton-anføreren.

I omegnen af 2.500 Everton-fans havde taget den cirka 400 kilometer lange tur til det sydengelske. 

Everton er med nederlaget placeret på en tiendeplads i Premier League med samme pointantal som bybørnene fra Liverpool inden, de søndag møder Arsenal