Herrera blev slemt skadet: Mourinho utilfreds med United-staben
Foto: Getty Images
Premier League

Herrera blev slemt skadet: Mourinho utilfreds med United-staben

Spanske Ander Herrera gik fra banen med hvad der lignede en slem skade tirsdag aften.

Manchester United-manageren José Mourinho spillede spanske Ander Herrera på den centrale midtbane fra start i onsdagens remis med Sevilla i Champions League. Det var ikke en god idé.

Efter bare 17 minutter gik Herrera fra banen med hvad der lignede en alvorlig skade. Noget José Mourinho bekræftede efter kampen, hvor han også indikerede, at Manchester Uniteds medicinske stab fejlede i den proces, der meldte spilleren klar til at starte inde. 

- Jeg tror det er en slem skade. Han havde en lille skade, der forhindrede ham i at være med i de seneste par kampe, men vores medicinske stab mente, at han var 100 procent klar. De mente allerede, at han var klar til kampen i lørdags, siger Mourinho på pressemødet efter Sevilla-kampen og fortsætter: 

- Vi spillede ikke med ham lørdag, eftersom vi ville beskytte ham lidt, men det ser nu ud til, at han slet ikke var klar. Den medicinske stab meldte ham klar, efter han havde trænet og så klar ud.

- Han (Herrera) pressede højt i aften og gav ikke modstanderen en centimeter, så skete der noget i hans hæl og så fik vi bevis for, at han ikke var 100 procent klar, udtaler en tydeligt irriteret Mourinho, der nu igen må undvære sin spanske arbejdshest.

Med 0-0 som udgangspunkt inden returmødet er Manchester United pisket til at vinde mødet på Old Trafford om tre uger, hvis de vil videre til kvartfinalen.

Et 0-0 resultat i kampen, der spilles den 13. marts, vil sende opgøret ud i forlænget spilletid. Alle andre uadfgjorte resultater ville betyde, at Sevilla går videre på reglen om udebanemål.