Video : Tipsbladet
Premier League

Han præsenteres i Liverpool i dag

Liverpool kan ifølge TalkSPORT præsentere en ny sportsdirektør onsdag.

Der er efter sigende store nyheder på vej i Liverpool onsdag.

For nylig kunne Liverpools ejere, Fenway Sports Group, meddele, at man har hentet klubbens tidligere sportsdirektør Michael Edwards tilbage som “Head of Football” i Fenway Sports Group.

Nu har Michael Edwards så fundet manden, der skal være sportsdirektør for Liverpool, nemlig Richard Hughes. Han forlade sin rolle som teknisk direktør i Bournemouth for at blive sportsdirektør i Liverpool fra sommer, skriver TalkSPORT.

Og allerede i dag, onsdag, ventes skiftet at blive offentliggjort.

Richard Hughes kommer altså til at blive en nøgleperson i Liverpool, som til sommer vinker farvel til den succesrige manager Jürgen Klopp.

Derfor bliver en af Hughes’ og Edwards’ første store opgaver at finde klubbens kommende cheftræner, og her er Xabi Alonso fra Bayer Leverkusen allerede blev udpeget som et meget varmt bud.

Richard Hughes, 44 år, har en fortid som spiller i AFC Bournemouth og har siden 2014 været en del af ledelsen i klubben.