Gutierrez overvandt kræften og fik comeback: Vil huske denne dag for altid
Foto: Scott Heppel/Polfoto
Premier League

Gutierrez overvandt kræften og fik comeback: Vil huske denne dag for altid

Endelig var Jonas Gutierrez tilbage på fodboldbanen efter han overvandt en slem kræftsygdom. Han kalder dagen en dag, han aldrig vil glemme.

Jonas Gutierrez var endelig tilbage på Premier Leagues fodboldbaner, da han onsdag fik comeback for Newcastle efter en lang kamp mod kræft. 

Og det var en tydeligt rørt og glad argentiner der efterfølgende udtalte sig til BBC:

- Jeg vil huske denne dag og modtagelse resten af mit liv. Jeg er meget glad for modtagelsen og støtten fansene har givet mig gennem sygdommen. 

- Støtten fra klubber rundt om i verden har hjulpet mig med at kæmpe. De er ligeglade med (Newcastle-, red.) trøjen. Man skal være positiv over for folk i sådanne tider, som jeg har været igennem. Hvis du tror på hjertet, så kan du overvinde problemerne. 

Den argentinske kantspiller blev indskiftet efter 64 minutter, da han erstattede Ryan Taylor. I den tid nåede han, at få tilraget sig et gult kort, og, desværre for ham, endte comebacket i et nederlag på 0-1.