Guardiola: Folk har ingen respekt
Foto: Polfoto
Premier League

Guardiola: Folk har ingen respekt

Pep Guardiola fortæller, at der ikke skal meget til, før man bliver slagtet i fodboldverdenen. Dette har påvirket en spiller som Raheem Sterling, der nu har rejst sig igen.

Raheem Sterling spillede ikke godt til EM med England i juni, hvor han fik massiv kritik.

Siden har offensivspilleren rejst sig og spiller noget af det bedste, han har gjort i sin karriere under Pep Guardiola.

Guardiola fortæller, at han skulle bruge noget tid på at bygge Sterlings selvtillid op igen.

- Ja, det var sådan, det var. Du så, hvad der skete, fortæller Guardiola ifølge Goal.com om Sterlings behandling under EM, hvor han blev slagtet af journalisterne og på de sociale medier.

- I dag er vores job som trænere... Folk har ingen respekt. Træneren behøver ikke tabte tre, fire eller fem kampe, bare én. Vi bliver slået ihjel, så jeg hører mange, mange ting om trænere efter blot ét nederlag, men folk må forstå, at vi ikke kommer til at vinde alt. Vi kommer til at tabe en kamp. Og at tabe er vigtigt for at forbedre sig, slutter Guardiola.