Gervinho: Arsenal viste mig ingen tillid
Illustration
Premier League

Gervinho: Arsenal viste mig ingen tillid

AS Romas kantspiller Gervinho mener, at tillid er nøglen til hans succes i AS Roma, og manglen på samme var grunden til, han ikke slog igennem i Arsenal.

AS Romas Gervinho er blomstret op, efter han ankom til den italienske hovedstad efter et mislykket ophold i Arsenal. 

Nu afslører den ivorianske angriber, at han mener at manglen på tillid i Arsenal var grunden til, at han ikke levede op til forventningerne i England. 

- Jeg føler mig som en helt ny spiller i Italien, siger Gervinho til Daily Express.

- Det er svært at have tillid til sine egne evner, når træneren ikke viser en tillid, og det var tydligt, at da jeg var i Arsenal, der blev jeg ikke vist nogen tillid. I Roma har træneren og staben vist mig tillid fra den første dag, siden jeg ankom. Og derfor har jeg været i stand til at finde mit rigtige niveau. 

- Måske tænker Arsenal nu, at de burde have vist mig mere tillid, men det er ikke mit problem. Jeg fokuserer udelukkende på at få succes med Roma i denne sæson, siger Gervinho.