Forventes klar til EM: Origi skal ikke opereres
Foto: Polfoto
Premier League

Forventes klar til EM: Origi skal ikke opereres

Divock Origi behøver ikke blive opereret oven på den ankelskade han pådrog sig i Merseyside-derbyet.

Divock Origi blev båret fra banen oven på en decideret vanvittig tackling fra Everton-stopperen Ramiro Funes Mori, der også endte med at få rødt kort i kampen, som Jürgen Klopps veloplagte Liverpool-mandskab endte med at vinde overbevisende med 4-0. 

Meldinger fra den belgiske avis Het Laatste Niews forlyder nu, at belgieren blot er ude i tre eller fire uger og ikke behøves komme under kniven. 

Han forventes dog stadigvæk at glippe resten af den indeværende sæson, men kan vende tilbage i tide til sommerens EM-slutrunde i Frankrig. 

Liverpool har fire Premier League-kampe tilbage i sæsonen - sæsonen slutter d. 15. maj. Hvis de spiller sig videre fra semifinalen i Europa League mod Villarreal spilles finalen i Basel d. 18. maj. 

Men EM-slutrunden starter d. 10. juni, og Belgiens åbningskamp spilles først mod Italien d. 13. juni, og det forventes, at Origi kan blive klar til denne kamp.